%@LANGUAGE="VBSCRIPT" CODEPAGE="1252"%>
Foredrag og kurser Jeg afholder ligeledes grundigere foredrag samt tilrette- lægger længerevarende vinkurser (også for tjenere, sommelierer, kokke og restaurantchefer). Kontakt mig direkte på rlj@vip.cybercity.dk eller tlf. 61690872 med spørgsmål og for priser. Eksempler på foredrag med vinsmagning: • Vinens (kultur)historie – et strejftog fra Kaukasus til Californien med nedslag i historisk betydningsfulde vinområder samt smagning af eksempler på vin som de blev lavet i ”gamle dage” kontra i dag. • Vinfremstilling – valg og konsekvenser i marken og i kælderen. (kan sagtens deles i to) • Konsulentens tid – selv i vinens verden ser vi øget brug af løst tilknyttede konsulenter, der enten hjælper med at forbedre kvaliteten eller kvantiteten. Hvilken betydning har det for vinstilen i dag. • Sensorik og smagens fysiologi – Franskmanden Brillat-Savarin skrev tilbage i 1826 sin berømte bog om smagens fysiologi; med udgangspunkt i dette vittige værk kommer vi omkring smagens mysterier og vinens mange bestanddele. Med anvendelse af duftsæt. • Hvem er ham Robert Parker? – en smagning, som tilrettelægges efter Parkers smagsløg. Foredrag om hans baggrund, metoder og holdninger. • Håndværket at smage på vin – det er ingen kunst at smage på vin, lær hvordan man får mest ud af vinen med brug af alle sanser. Forstå hvad vinens udseende, duft, og smag fortæller os; lær hvordan man bedømmer vin, så objektivt som muligt. • Mad- og vinsammensætning – oplev katastrofale kombinationer og perfekte kombinationer. Forstå hvorfor vinen reagerer som den gør i sammenhæng med mad. Herudover kan jeg lave foredrag om en lang række enkeltområder som Toscana, Piemonte, Veneto, Friuli, Campanien og resten af Italien, Det nye Languedoc, Californien, Bourgogne, Loire, Wachau i Østrig… samt enkeltpersoner som Riccardo Cotarella, Helen Turley, Romano dal Forno, Egon Müller, Gianfranco Soldera
© Rene Langdahl Jørgensen